Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Svensk træner stopper som landstræner for Sydkorea: Ny opgave venter

Efter et udfordrende år som landstræner, er Henrik Signell tæt på at have fremtiden på plads.

Den svenske træner Henrik Signell har valgt at stoppe som som landstræner for Sydkoreas kvindelandshold, hvilket han bekræfter over for Handbollskanalen.

46-årige Signell, der også er tidligere landstræner for Sveriges kvindelandshold, overtog posten i Sydkorea i april 2023 sammen med assistenttræner Erik Larholm og fysisk træner Anton Claesson. Perioden har dog været præget af udfordringer, især hvad angår det organisatoriske omkring holdet,

"Det hele har været meget kompliceret. Disse ældre mænd sidder i deres store virksomheder med masser af penge, men de har ingen baggrund inden for håndbold, og det bliver andre ting end det sportslige, der spiller ind," forklarer Signell til Handbollskanalen.

Trods de organisatoriske vanskeligheder sluttede Sydkorea på en flot 10. plads ved de Olympiske Lege i Paris.

Selvom Signell nu står uden et trænerjob, ser det ikke ud til at vare længe, før han har fremtiden på plads.

"Jeg er ret tæt på en anden opgave, men jeg kan ikke sige så meget om det endnu," udtaler Signell til det svenske medie.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER