Officielt: Kristian Kjelling har fremtiden på plads
Kristian Kjelling har forlænget sin kontrakt som cheftræner for den norske ligaklub Drammen Håndboldklub (DHK) med tre år.
Forlængelsen sikrer, at Kjelling fortsætter på posten frem til sommeren 2028, hvilket skaber kontinuitet i klubbens arbejde for at genopbygge sin position i toppen af norsk herrehåndbold.
“Det er spændende at være en del af det, vi er i gang med. Vi har været økonomisk udfordret, som mange andre norske klubber, men vi er på vej ud af et svært 2024. Først og fremmest handler det om at styrke DHK som en solid og stabil klub, og det vil tage nogle sæsoner," siger Kristian Kjelling til Norsk Topphåndball.
Kristian Kjelling fortsætter desuden som daglig leder i klubben, hvilket dog ikke været en del af forhandlingerne om den nye trænerkontrakt.
"Jeg oplever, at klubben og Kristian Kjelling deler et fælles ønske om at bygge et stærkt fundament for DHK. Han har haft tilbud både nationalt og internationalt, men alligevel valgt at blive hos os i yderligere tre år," siger bestyrelsesformand Ragnhild Larsen-Nyhus Haaning.