LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Spansk medie: Emil Nielsen får tre egyptiske holdkammerater i Veszprém

Den danske landsholdskeeper har kontrakt med Barcelona frem til 2026, men kraftige rygter sender ham til Ungarn når den er afsluttet.

Når den danske stjernekeeper Emil Nielsen i 2026 ifølge rygterne skifter til den ungarske topklub Veszprém, bliver han en del af et hold med en markant egyptisk tilstedeværelse. Ifølge det spanske medie mundodeportivo.com har Veszprém allerede sikret sig tre egyptiske spillere til den kommende sæson.

Den erfarne venstre back Ali Zein, der tidligere har spillet for både FC Barcelona og Dinamo Bucuresti, har skrevet under på en aftale med klubben. Derudover har Veszprém sikret sig Ahmed Hesham fra Montpellier, mens Yehia Elderaa allerede er i truppen, dog i øjeblikket ude med en skade.

Veszpréms sportsdirektør, Laszlo Nagy, har fremhævet Egyptens stærke udvikling i international håndbold og ser de nye spillere som vigtige for klubbens fremtid.
"Egyptisk håndbold har udviklet sig spektakulært i de seneste år og producerer bedre og bedre spillere," sagde Veszprems sportsdirektør og den tidligere Barça-anfører Laszlo Nagy ifølge mundodeportivo.com.

Med Xavi Pascual i spidsen for projektet fortsætter Veszprém altså med at styrke truppen, inden Nielsen ankommer i 2026.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder