Stopper Susann Müller til sommer?
I går kunne vi berette, at ægteparret Susann og Nina Müller i øjeblikket bor 800 km fra hinanden.
Læs mere her.
Susann Müller fortæller til Midtjyllands Avis, at hun ikke ved, om det får konsekvenser for hendes fremtid i Silkeborg-Voel. Avisen beretter, at den tyske højre back har en såkaldt en plus
en-kontrakt, og det betyder, at en af parterne kan afbryde samarbejdet efter et år.
Hovedpersonen selv udtaler, at hun ikke ved, hvad fremtiden bringer. Hun fokuserer lige nu på at præstere på højt niveau. Susann Müller siger:
"Det ved jeg ikke. Klubben har heller ikke sagt, om de vil beholde mig. Jeg kan ikke sige noget om, hvad jeg vil. Der er så mange andre ting, der fylder lige nu. Jeg skal opnå det niveau, jeg ved, jeg har."
Nina Müller spiller i øjeblikket i tyske Thüringer.