LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Syg svensk spiller forlod hallen midt i fiasko

Det svenske landshold har fået endnu et slag under VM. Ikke nok med, at holdet onsdag blev kørt over af Norge med 39-26 – nu har en vigtig spiller også meldt sig syg.

Ifølge Aftonbladet opstod situationen i løbet af anden halvleg. Koppang havde det så dårligt, at hun måtte forlade kampen og gå direkte tilbage til hotellet, som kun ligger få hundrede meter fra hallen.

Presseschef Daniel Vandor bekræfter episoden og fortæller, at Koppang nu holdes i isolation:

"Hun måtte styrte hjem til hotellet og er isoleret indtil videre," siger han til Aftonbladet.

Sverige vælger foreløbigt ikke at udtage en erstatning, og dermed er landstræner Tomas Axnér endnu tyndere besat på højre back-positionen. Holdet arbejder i øjeblikket med særlige tiltag for at undgå flere sygdomstilfælde i VM-lejren.

"Vi forsøger at holde dem isolerede," forklarer Vandor.

Det vides endnu ikke, hvor længe Nina Koppang er ude, men sygdomsudbruddet rammer på et kritisk tidspunkt, hvor Sverige stadig kæmper for at rejse sig oven på det markante nederlag til Norge.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder