Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Tabte pusten: - Derfor gik det galt, siger ekspert

De franske håndboldherrer spillede sig med det yderste af neglene videre til knockoutfasen ved den olympiske herrehåndboldturnering efter 24-20-sejr over Ungarn.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Så lykkes det alligevel de franske OL-værter at spille sig videre til det, som alle havde regnet med.

Men igen uden at overbevise, mener ekspert Lars Rasmussen. 

Ungarn gik fuldstændig i stå i anden halvleg efter ellers at have domineret totalt. Frankrig var foran 13-9 og 14-10, inden ungarerne satte et sidste forsøg ind på det gøre det umulige. 

Miraklet levede i bedste velgående ved stillingen 16-18 og 18-19. Herfra viste franskmændene deres enorme rutine, styrke, kom tilbage og vandt den sidste og mest afgørende periode med 5-2 og kampen 24-20. 

- Det holdt hårdt for Frankrig, der kunne skimte årtiets sensation og fiasko ude i horisonten. De greb heldigvis set med franske briller ikke ud efter den, holdt hovederne kolde og vandt. Ungarn pressede godt på og lignede længe en vanvittig vinder. Men de gik kolde, og måske der gik for mange tanker igennem deres hoveder om, hvad det egentlig var, de var i gang med at præstere, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk.

- Frankrig flirtede med afgrunden men gjorde brug af deres enorme rutine, og det er lige præcis dén, de skal udnytte resten af turneringen. Nu kan de på en eller anden måde nulstille alt, og fra nu er det kun sejre, der gælder. Det kan blive til Frankrigs fordel, at de nu skal over i en helt ny setting, ny hal, og de er kun én kamp og sejr fra medaljekampene. Vinder de kvartfinalen over Tyskland, så vil den her forfærdelige start være glemt.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER