Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jeppe Nielsen

TMS Ringsted med store forandringer

Der er sket stor udskiftning hos TMS Ringsteds 1.divisionskvinder.

Der har været stor fokus henover sommeren hos TMS Ringsted på at få skabt en ny solid base for et kvindehold der skal være med til at kæmpe med i kvindernes 1.division. 
Med stor udskiftning i den sportslige ledelse, på trænerbænken samt i spillertruppen har eliteudvalgsformand Jørgen Lagerbon og den nye træner Kevin Arildtoft Moer haft nok at se til.

 - Det siger sig selv, at det er vanskeligt at skabe et nyt hold over en sommerferie, og det er klart, at det også er nervepirrende for os, at vi endnu ikke har holdet helt på plads. Samtidig ser vi så også, at de spillere, vi har fået ind, træner som vanvittige, og jeg synes, det ser fornuftigt ud”, fortæller Jørgen Lagerbon til klubbens hjemmeside.

Truppen i TMS Ringsted ser foreløbig således ud til den kommende sæson:

Frederikke De Sparra Rasmussen – Målvogter fra HØJ Elite
Stella Jensen – Målvogter fra egne rækker
Harpa María Friðgeirsdóttir – Fløjspiller fra Fram Reykjavik, Island
Thea Merrild – Fløjspiller fra Gunslevholm Idrætsefterskole
Isabel Gunnerød – Bagspiller fra Randesund IL i Norge
Natascha Junggaard Wollesen – Bagspiller fra egne rækker
Kamilla Kristiansen – Bagspiller fra egne rækker
Maria Kvannli – Stregspiller fra Ajax København

- Vi har stadig nogle huller, der skal lukkes, før truppen er komplet. Og vi har nogle meget spændende ønsker, som vi i skrivende stund arbejder hårdt på at få landet i TMS Ringsted. Men hvem det bliver – og hvilken nationalitet spillerne har, kan jeg ikke afsløre endnu”, afslutter Jørgen Lagerbon med et smil.

 

 


 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER