Unge GOG'ere er vilde med de europæiske opgør
I et nyt videointerview på GOG's Facebookside deler de to unge talenter, Kasper Teglgaard og Joachim Lyng Als, deres oplevelser med at spille europæiske håndboldkampe.
Begge de to unge GOG-spillere beskriver det som en utrolig oplevelse at spille mod modstandere fra forskellige håndboldkulturer og nationer, og de understreger, hvor fedt det er at spille europæisk på hjemmebane med masser af fans, der bakker dem op.
De fortæller også, at det er en stor chance for dem som unge spillere at få lov at møde nogle af Europas bedste håndboldspillere.
Teglgaard og Lyng Als opfordrer afslutningsvis til, at folk kommer i hallen og støtte dem, når de spiller deres næste europæiske kamp den 19. november mod Gorenje.
Kampen spilles i Phønix Tag Arena og fløjtes i gang kl. 18:00.