LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Vanvittig udvikling: Svensk gummiarm i fransk comeback

Sverige havde OL-semifinalen i sin hule hånd og førte 21-17 dybt inde i anden halvleg - men så spillede de berømte nerver dem et puds, og så overhalede franskmændene dem inden om.

STADE PIERRE MAUROY (LILLE, EUROPAMESTER.DK): Frankrig har gjort det igen! Frankrig er klar til en ny sluttrundefinale og skal forsvare sit OL-guld fra Tokyo om bare to dage.

Modstanderen må de vente med at få afsløret til, at Danmark og Norge har spillet senere på aftenen. 

Længe så det ellers ud til, at Sverige skulle løbe med finalepladsen, da de undervejs i anden halvleg var langt det bedste hold, spillede sig på plus fire flere gange og på mange måder rystede det franske hjemmehold. 

Men ved stillingen 21-17 skævede de svenske spillere måske lidt for meget på måltavlen, og det gik op for dem, hvilket stort resultat de var i gang med at præstere. 

Pisket frem af anfører Estelle Nze Minko begyndte Frankrig sit gyldne comeback, og semifinalen skulle helt ud i forlænget spilletid, før vinderen blev fundet. 

Og vinderen var fransk. 

Frankrig vinder samlet 31-28 efter 25-25 i den ordinære kamp.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder