Afløseren for Jakob Vestergaard er på plads
Siden 2023 har danske Jakob Vestergaard haft dirigentstokken i den sydtyske klub, men efter indeværende sæson vender han hjem til dansk håndbold, når han overtager roret i Odense Håndbold.
Nu har det tyske mesterhold fundet deres nye cheftræner og valget er faldet på Tomás Hlavatý, som kommer til klubben fra norske Vipers Kristiansand.
37-årige Tomás Hlavatý har sat sin underskrift på en 2-årig aftale med mulighed for forlængelse.
”Jeg er meget glad for, at de ansvarlige har valgt mig som ny træner og vil gerne takke dem for de gode diskussioner og tilliden. Jeg er meget glad for at blive en del af en klub som HB Ludwigsburg denne sommer,” siger Tomás Hlavatý til klubbens hjemmeside.
HB Ludwigsburg indtager i øjeblikket en sikker 1. plads i 1. Bundesligaen og har ligeledes sikret sig en billet til 1/8-finalerne i EHF Champions League Women.