Danske stjerner gik ubesejret gennem træningsturnering
CSM București vandt alle deres kampe ved Donau Cup – Nykøbing Falster sluttede som nummer tre
CSM București, med de danske landsholdsspillere Anne Mette Hansen, Trine Østergaard og Emma Friis på holdkortet, vandt venskabsturneringen Donau Cup 2025 i Rumænien efter tre sejre i lige så mange kampe.
Søndag mødte București Dunărea Brăila, ledet af danske Jan Leslie, og sikrede sig turneringssejren med en 31-28-triumf.
Også Nykøbing Falster Håndboldklub deltog i turneringen og sluttede på tredjepladsen. Den endelige placering blev:
- CSM București
- Corona Brașov
- Nykøbing Falster
- HC Dunărea Brăila