Viborg-træner er fortrøstningsfuld efter turneringssejr
iborg HK hentede i weekenden endnu en triumf ved Annliz Cup, hvor holdet i finalen besejrede HØJ Elite med klare 30-20.
Sejren føjer sig til en række af gode resultater i opstarten, og cheftræner Ole Bitsch var tilfreds med både indsatsen og udbyttet af turen til Sverige.
"Vi var gode og solide. Der var lige lidt udfordringer i defensiven i begyndelsen, men det blev bedre og bedre, og vi fik det stabiliseret rigtig godt," siger Bitsch til Viborg Stifts Folkeblad.
Han fremhævede især fremskridt i kontrafasen og pegede på, at holdet nu spiller med større omtanke i de hurtige angreb. Også arbejdet med syv mod seks-spillet har givet positive erfaringer, som kan blive vigtige i løbet af sæsonen.
"De her fine sejre i Sverige samt sejren over Dortmund inden afrejsen giver os noget tro på, at det går fint med de ting, som vi går og arbejder med," forklarer Ole Bitsch.