LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Berlin og andre storklubber i kamp om spiller der koster 1,5 mio. kr. at få købt fri

Rygterne svirrer om de to tyske spillere, Marko Grgic og Justus Fischer, der på kort tid har etableret sig som nøglespillere på det tyske landshold. De to unge spillere er i høj kurs og der er forventeligt mange klubber om buddet.

SG Flensburg-Handewitt er på udkig efter en erstatning for Johannes Golla, der skifter til MT Melsungen i 2026. Her har Justus Fischer været et varmt emne, men det forlyder  ifølge sport.de også, at storklubber som THW Kiel og FC Barcelona er i kontakt med den dygtige stregspiller.

Marko Grgic har kontrakt med ThSV Eisenach frem til 2027, men rygterne svirrer også om, at den unge tysker er på vej videre. Både Hannover, Rhein-Neckar Löwen og Füchse Berlin har meldt sig under fanerne i forhold til at sikre sig det 21-årige talent, men hvis Mathias Gidsel og Co. skal gøre sig forhåbninger om at få Marko Grgic som holdkammerat foreløbig, så vil det kræve en klækkelig sum fra klubben. 

Grgic har nemlig en klausul i sin kontrakt med ThSV Eisenach, der gør det muligt at skifte allerede i sommeren 2026, mod betaling af 200.000 euro, hvilket svarer til cirka 1,5 million danske kroner. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder