Dansk klub sikrer vigtige kontrakter for de kommende sæsoner
Ajax København fra den næstbedste række kan lørdag meddele, at profilerne Laura Skytte og Alma-Olivia Ubbe har forlænget deres aftaler med klubben, så de nu løber frem til sommeren 2027.
Begge spillere har gennem deres præstationer vist et højt niveau og stor stabilitet. Laura Skytte er holdets mest scorende spiller og Alma-Olivia har gang i en flot første sæson som seniorkeeper og i Ajax København.
Forlængelserne er et vigtigt skridt i arbejdet med at skabe kontinuitet og kvalitet i truppen. Sportschef Simon Guldager udtaler følgende til klubbens Facebook-side:
"Laura og AO er to spillere, der hver dag går forrest i arbejdet på banen. De har begge et stort udviklingspotentiale og passer perfekt ind i den retning, vi ønsker at bevæge os i. De er ihærdige, ambitiøse og bidrager væsentligt til det miljø, vi gerne vil have. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi har sikret dem på længere sigt."
Hovedpersonerne er ligeledes glade for, at der vente endnu flere oplevelser i den hvide, røde og sorte trøje:
Laura Skytte:
"Jeg har valgt at forlænge med klubben, da jeg tror på, at det er det rigtige sted at fortsætte min udvikling og lægge flere lag på mit spil. Jeg er glad for at være i klubben, og jeg ser frem til at tage en sæson mere.
Alma-Olivia Ubbe:
"Jeg har valgt at fortsætte i Ajax, fordi klubben tror på mig og giver mig de bedste rammer for at udvikle mig både som spiller og som menneske. Samtidig tror jeg på holdet og klubbens projekter og ambitioner, og jeg ser derfor frem til endnu en sæson.