Dansk landsholdsstjerne om trænerrygter: “Det kunne da være ret sjovt”
CSM Bucharest har været igennem en turbulent måned, og rygterne om klubbens kommende cheftræner fylder nu også i den danske VM-lejr. En af dem, der naturligvis også følger situationen tæt, er Anne Mette Hansen, som til daglig spiller i klubben,
“Haha, det kunne da være ret sjovt,” siger hun til SE og HØR om muligheden for, at Danmarks assistenttræner Bojana Popovic skulle overtage roret i Bukarest.
Hansen fortæller dog, at der florerer mange navne,
“Der er alle mulige rygter. Jeg hørte også rygter om en ungdomstræner i klubben, og jeg har også hørt rygter om Bent Dahl, men igen alle, der er frie på markedet, bliver jo til et rygte.”
Selv afventer hun – sammen med holdkammerat Emma Friis – om rygterne får hold i virkeligheden efter VM-slutrunden.