LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Dansk stregstjerne belønnet efter super-sæson

Den danske stregspiller Anders Christiansen har netop underskrevet en ny kontrakt med den svenske klub Amo HK, hvor han i denne sæson har markeret sig stærkt.

Christiansen, der tidligere har spillet i norske Follo, har i sæsonen været den mest målfarlige stregspiller i den svenske håndboldliga med hele 96 scoringer. Derudover bidrog han med 16 mål i den afgørende kvalifikationsserie mod Vinslövs HK.

Amo HK's cheftræner, Hasse Karlsson, glæder sig over, at klubben har fået papir på den eftertragtede dansker.

“Det er stærkt af klubben at få en spiller af Anders' kaliber på plads. Hans kvaliteter er ikke nogle, der vokser på træerne, og han har i denne sæson markeret sig som en af ligaens absolut bedste stregspillere,” siger Karlsson til klubbens hjemmeside.

Anders Christiansen selv er tilfreds med forlængelsen, efter en sæson, hvor Amo HK har været gennem turbulent farvand:

“Sidste sæson var jo kaotisk med trænerskifte og spillere, der forlod os midt i det hele. Vi skal egentlig bare være glade for, at vi overlevede og er på rette vej igen. Personligt havde jeg en fin sæson, men der er stadig ting, jeg kan forbedre,” siger han.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder