Mathias Gidsel stolt over rosende ord fra Juri Knorr
“Hver tredje dag, uanset om det er Champions League eller Bundesliga – han er en maskine! Hvordan han bare står der igen og igen med så meget energi, kan jeg simpelthen ikke forklare” sagde Juri Knorr til tyske Bild efter at Mathias Gidsel blev kåret som verdens bedste spiller. Knorr tilføjede også at han "måske er nødt til at acceptere, at han aldrig når op på det niveau".
Onsdag aften spillede Füchse Berlin på udebane mod deres mesterskabs-rival, THW Kiel, hvor Füchse Berlin endte med at vinde en tæt kamp med 34-36.
Efter kampen blev Mathias Gidsel spurgt ind til de store roser fra Juri Knorr. Gidsel er stolt over de pæne ord.
“Én ting er, at der er mange, der synes, du er dygtig … Men når det kommer fra dine ærkerivaler og en dygtig spiller som Juri, bliver jeg selvfølgelig stolt.”
…det er en anerkendelse, som man ikke så tit får fra sin modstander. Når man får den fra modstanderne – og på den måde også offentligt … Så sætter det sig i mig" siger Mathias Gidsel til TV2 Sport.
Gidsel fortæller videre at han er stolt over Knorr's ord samt at der ikke findes noget større end at få den respekt fra sine håndboldkollegaer/modstandere og at han har skrevet til den tyske landsholdsspiller og takket ham mange gange for ordene.
Füchse Berlin ligger p.t. nummer 1 i den tyske Bundesliga med 2 point ned til 2. pladsen, MT Melsungen, mens Rhein-Neckar Löwen, med Juri Knor på holdet, ligger på 7. pladsen.