LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Dansk succestræner satte det perfekte punktum

Det tyske tophold HB Ludwigsburg kan kalde sig for tyske mestre for fjerde år i træk.

Lørdag aften tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med HSG Blomberg-Lippe, da de to mandskaber krydsede klinger i det andet opgør i finalen.

De sydtyske gæster vandt opgøret med 26-22 og da de ligeledes vandt den første finalekamp med cifrene 36-29, kan de glæde sig over endnu et tysk mesterskab.

Kampen var Jakob Vestergaards sidste i spidsen for HB Ludwigsburg, da han som bekendt skal stå ved roret i Odense Håndbold i den kommende sæson.

“Perfekt måde at slutte sæsonen på og opholdet i det sydtyske. Vi er rigtig glade for en sikker finalesejr, der blev grundlagt i begyndelsen af 2. halvleg, hvor vores forsvar og Johanna Bundsen var suveræne. 

Nu skal vi feste og fejre det inden batterierne skal lades op med ferie og et nyt eventyr begynder”, siger Jakob Vestergaard til Europamester.dk.

Jakob Vestergaard overtager tøjlerne i Odense Håndbold til sommer, hvor han har sat sin underskrift på en 3-årig aftale.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder