Dansk toptræner afskediget i topklub med øjeblikkelig virkning!
Jan Leslie og HC Dunarea Braila har opsagt samarbejdet - assistenten Søren Nørgaard skal stå som cheftræner for resten af sæsonen.
Jan Leslie kunne gå på juleferie med 4 sejre i træk - og 4. pladsen var sikret, men ledelsen vil fremover gerne fortsætte med Bogdan Burea der kommer fra Corona Brasov.
Af den grund har man ikke set nogen grund til at fortsætte samarbejdet med Leslie, der derfor ikke vender tilbage til Rumænien efter jul.
Leslie har tidligere været træner på både herre og kvindesiden - Aalborg DH, Skjern, Ribe-Esbjerg og Horsens har han blandt andet stået i spidsen. Toppunkterne for trænergerningen har formentlig været tiden i Randers HK, for Rostov Don og CSKA Moskva.