Det er, som om god stil og håndbold lyder mærkeligt i samme sætning
I artiklen fokuserer de på, hvordan Claus Møller Jakobsen skiller sig ud i en håndboldverden, hvor man generelt ikke går så meget op i at være velklædt.
Claus Møller Jakobsen nævner, at han har talt med Mikkel Hansen om emnet, og at Mikkel også går op i tøj og mode.
Da han bliver spurgt om, hvem der er den dårligst klædte kollega, svarer han, at det er Anders Eggert, og han giver følgende eksempel:
*"Når vi er afsted, kommer han nogle gange hen og banker på døren til mit værelse, og så står han bare med armene ud til siden uden at sige noget. Underforstået: 'Kan det her gå?' Og nogle gange nikker jeg, og andre gange siger jeg: 'Det holder ikke helt. Tag en anden skjorte på'. Eller lignende. Og så gør han det.
Det er sjovt, for det interesserer ham slet ikke. Han går ikke op i det. Som han selv siger – hvis han kunne få lov, så løb han bare rundt i joggingtøj hele tiden."*