Landsholdsprofil runder stor milepæl for Håndboldherrerne
Søndagens Golden League-opgør mod Færøerne blev en særlig dag for Emil Jakobsen, der spillede sin 100. kamp for Håndboldherrerne. Den lynhurtige venstrefløj, der til daglig spiller i Flensburg, har siden sin debut i april 2019 været en fast del af landsholdet.
Med syv slutrundedeltagelser og medaljer fra både OL, VM og EM er Jakobsen allerede en central figur på landsholdet. Stort tillykke med den imponerende milepæl!