Esbjerg-træner: Det er stadig noget, som vi skal gøre bedre
På udebane tørnede Tomas Axnérs tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ringkøbing Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 17. spillerunde i Kvindeligaen.
I Green Sports Arena kunne de 423 fremmødte tilskuere se de sydvestjyske gæster løbe med en sejr på 37-32 efter en pauseføring på 21-17.
Se kampen i tal HER
”Vi fik skuddene, hvor vi gerne ville have dem, men desværre ramte Amalie Milling ikke helt dagen. Hun spillede sig så op hen mod slutningen, men vi lukkede for mange mål ind. Og så må vi også sige, at de spillede deres syv mod seks godt, men det er stadig noget, som vi skal gøre bedre”, sagde Tomas Axnér til klubbens hjemmeside efter kampen.
Næste opgave for Team Esbjerg er på søndag, hvor de på hjemmebane byder franske Brest Bretagne Handball op til dans i EHF Champions League Women.