LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Fra 1. division og Ajax til Györ og anfører: - Det har været nogle sindssyge år, siger Anne Mette Hansen

27-årige Anne Mette Hansens håndboldrejse fra en tilværelse i 1. division i Ajax til anfører i Györ på bare tre år har været helt igennem vanvittig.

Drømmen lå helt sikkert dernede i maven, da Anne Mette Hansen som bare 17-årig boltrede sig i Ajax-trøjen i Bavnehøj-hallen: Drømmen om en dag at spille for verdens bedste klubhold og vinde Champions League.

Ganske få år senere stod hun lige midt i drømmen - år der af og til føles som sekunder …

Læs også: Dét tænker landsholdsspillerne om Anja Andersen - er hun verdens bedste håndboldspiller nogensinde?

- Ej, det har været nogle sindssygt år. Det er otte år siden, jeg startede i Ajax. Det er gået sindssygt stærkt. Jeg har allerede været i Györ i fem år … det kan jeg ikke rigtigt forstå, siger Anne Mette Hansen i et stort interview til Europamester.dk og fortsætter:

- Jeg ved jo godt, jeg har været i klubben i noget tid. Men så lang tid føler jeg slet ikke, det har været. Jeg tror bare, man skal huske at det, imens man er i gang med karrieren, for det går sindssygt stærkt. Specielt den periode, vi kommer ind i nu. Jeg prøver at nyde det så meget som muligt.

Læs også: Dét tænker landsholdsprofilerne om Jesper Jensen og den kommende EM-guldvinder

- Fem år er i verdens bedste klub - hvor længe bliver du?

- Ja, det ved jeg ikke. Så længe jeg har det godt, er glad for pigerne og glad for at være der, så tror jeg godt, jeg kan være der længe. Selvfølgelig skal jeg også have en træner, som gerne vil have mig.

- Lige nu har jeg en sæson mere efter denne, og så må vi jo se, hvad der sker. Lige nu er jeg glad for at være der, understreger hun.

Læs også: - Jeg har ikke haft lyst til at rive min kontrakt i stykker, understreger Viborg-profil

Det er næsten også umuligt for Anne Mette Hansen ikke at vågne ovenud lykkelig hver dag, hvor hun kan se frem til træninger med nogle af klodens allerbedste håndboldstjerner.

- Jeg bliver, så længe jeg føler, jeg udvikler mig, bliver bedre og har det godt. Det kan godt være, det ændrer sig, og man tænker, at man har behov for forandring. Men det er ikke sådan, jeg har det lige nu.

Læs også: - Jeg overvejede at stoppe karrieren, siger Sandra Toft

- Det giver blod på tanden til at arbejde endnu hårdere. Jeg ved, jeg kan være med, hvor det er rigtig sjovt. Jeg må bare prøve at se, hvad jeg kan drive det her til. Det er jo megafedt at vide, at man er i spil til Champions League-titlen hvert eneste år, titler i den ungarske liga og med landsholdet. Det sætter jeg stor pris på.

I tiden i Györ-trøjen har Anne Mette Hansen to gange kunnet lade sig hylde som den ultimative mester - Champions League-mester.

Når man først har stået øverst på dén skammel, så er det noget, man vil prøve igen … og igen … og igen …

Læs også: Tab og vind med samme sind - landsholdsspillere græmmer sig over det udtryk

- Det har været rigtig sjovt. Det er jo alt det, man søger efter. Der er så mange hold og personer, der kæmper om den titel. Når du endelig får lov at stå på sejrsskamlen, så giver alle de hårde timer bare mening.

- Du vil gøre det hele om for at stå der igen. Det er givende og totalt motiverende, slutter Anne Mette Hansen.

Læs også: Landsholdsspillere ikke ét sekund i tvivl om karrierens højdepunkt og største skuffelse

Györ har fem gange tidligere vundet Champions League: Tre gange i træk fra 2016-2019, inden coronaen satte en stopper for turneringen i 2020.

Den forsvarende mester er norske Vipers, der vandt over Sandra Toft og Brest Bretagne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder