LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Se højdepunkterne. Krickaus perfekte CL-stime fortsætter

Füchse Berlin fortsætter sin perfekte sæson i Champions League efter en dramatisk 32-31-sejr ude mod magtfulde Telekom Veszprém – og du kan nu se højdepunkterne fra opgøret.

De tyske mestre viste både styrke og karakter i en kamp, hvor alt syntes at gå imod dem. Kaptajn Fabian Wiede måtte udgå med en knæskade i første halvleg, og kort efter blev Max Darj sendt tidligt i bad med et rødt kort. Alligevel formåede berlinerne at holde hovedet koldt.

Dejan Milosavljev leverede en redningspræstation af de sjældne med 16 redninger, mens Hákun West av Teigum og Mathias Gidsel trak det tunge læs offensivt. Berlinerne førte 31-26 fem minutter før tid, men Veszprém reducerede til 31-31 i en hektisk slutfase, før Teigum afgjorde kampen otte sekunder før hornet.

Dermed led ungarerne sæsonens første nederlag på hjemmebane, mens Füchse Berlin topper gruppen med maksimumpoint – to foran Aalborg Håndbold.

Se kampens højdepunkter og Milosavljevs storspil herunder:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder