LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Danske landsholdsstjerner i fantastisk jule-initiativ

Storklubben Györ samler penge ind til udsatte børn frem mod jul.

Den ungarske storklub Györ, med danskerne Sandra Toft, Helena Elver og Kristina Jørgensen på holdet, sætter fokus på fællesskab og omsorg op til jul.

I forbindelse med Champions League-kampen mod Storhamar den 8. november samler klubben igen ind til børn, der vokser op i statslig omsorg.

”Børnenes jul bliver varm og hjertelig takket være jeres gaver – og selvom intet kan erstatte en families kram, fylder jeres omsorg hvert år deres hjerter med kærlighed,” lyder det fra klubben på Facebook.

Györ opfordrer fans til at donere bolde, legetøj, plejeprodukter og søde sager, som vil blive givet videre til børnene før jul.

Indsamlingen har efterhånden udviklet sig til en fast tradition i klubben, der hvert år skaber glæde for mange børn i området.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder