Gidsel med opløftende melding
Ifølge TV 2 SPORT har Gidsel haft gavn af en kort pause, og han understreger selv, at situationen er under kontrol. Skaden har krævet opmærksomhed i den indledende fase, men hverken spilleren eller staben omkring landsholdet vurderer, at der er grund til bekymring.
”Fem feriedage har gjort underværker. Jeg har det rigtig godt. Selvfølgelig har der været en skade, der skal holdes styr på og monitoreres lidt de første uger, men jeg er sikker på, at jeg er omgivet af gode fysioterapeuter og læger. Vi holder øje med det, men der er ikke noget, man hverken skal frygte eller skrive en overskrift på. Den skal nok være helt klar,” siger Mathias Gidsel til TV 2 Sport.
Gidsel mødte lørdag ind i den danske EM-lejr, hvor forberedelserne frem mod slutrunden nu for alvor intensiveres.