Et nyt storhold tager form i FTC: VM-sølvvinder forlænger
Ferencváros har forlænget kontrakten med den tyske bagspiller Emily Vogel. Aftalen løber i 2+1 år og sikrer klubben fortsat samarbejde med VM-sølvvinderen, der har været en central del af holdet siden sin ankomst i 2020.
I de seneste uger er der kommet flere meldinger om Jesper Jensens FTC-trup for sæsonen 2026/2027.
Det er blevet bekræftet, at Darja Dmitrijeva og Zsuzsanna Tomori forlader klubben, mens Anna Kristensen, Elizabeth Omoregie, Lysa Tchaptchet Defo og Michala Møller fortsætter deres karriere i Ferencváros. Samtidig har Réka Bordás, Katrin Klujber, Gréta Márton, Petra Simon og Angela Malestein forlænget deres kontrakter. Nu kan klubben så offentliggøre, at Emily Vogel har forlænget sin kontrakt.
Den tyske venstre back kom til Ferencváros fra Thüringer i 2020 og har siden spillet 238 kampe og scoret 938 mål.
Om forlængelsen udtaler hun følgende i en pressemeddelse:
“Jeg er hjemme, og jeg bliver her,” siger Emily Vogel kort om forlængelsen og uddyber derefter sine tanker,
“Også efter seks år føler jeg, at det er det bedste sted for mig. Holdet har udviklet sig år for år, klubben kæmper om de største mål, og vi vil altid vinde alt. Jeg har altid drømt om at spille på et hold som dette og kæmpe for disse mål. Jeg føler mig heldig over, at jeg her har mødt Simi (Vogel Simon, hendes mand – red.), som også er en del af Fradi-familien, og Budapest er stadig en af de smukkeste byer, jeg har været i. Jeg har fundet et hjem her. Jeg glæder mig meget til de kommende år, hvor jeg kan kæmpe for verdens mest fantastiske fans, og jeg håber, at vi sammen vil opleve endnu større øjeblikke og endnu større succeser.”