Gode nyheder for Danmark: Hun bliver klar til EM!
Kristina Jørgensen var med på listen, da den danske landstræner Jesper Jensen udtog de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved EM.
På det seneste har der dog været tvivl omkring, om hun kunne tage med til slutrunden, da hun blev ramt af en skade i skulderen under en træning i hendes klub Györ.
De første meldinger fra klubben gik på, at det stadig var tvivlsomt, om hun kunne komme til EM med Danmark, men nu er der nyt fra den danske landstræner.
Jesper Jensen fortæller i et interview med TV2 Sport, at Kristina Jørgensen bliver klar til at komme med til EM.
- Scanninger og løbende tests fra vores sundhedsteam og skulderspecialisten Klaus Bak er faldet godt ud. Det betyder, at vi er ret sikre på, at hun bliver klar til at spille den første kap ved EM, med den progression Kristina har lige nu, siger landstræneren til TV2 Sport.
Danmark spiller deres første kamp ved EM-slutrunden på torsdag, hvor Kroatien er modstanderen i den første gruppekamp.