GOG-profil får chancen: Stortalent kan få landsholdsdebut
Højrebacken Hjalte Lykke fra GOG er klar til mulig landsholdsdebut, når Danmark deltager i Golden League i Norge næste uge. Lykke får chancen efter, at Marcus Midtgaard har pådraget sig en korsbåndsskade og Lasse Møller brækkede hånden.
21-årige Lykke har tidligere spillet 27 U-landskampe, men endnu ikke på seniorniveau. Han er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i ligaen.
"Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode. Med Emil Madsens skade og de andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre," siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Rutinerede Mads Mensah er ligeledes indkaldt og trækker i trøjen med 213 landskampe på CV’et, hvilket giver Jacobsen ro:
“Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,” lyder det fra Nikolaj Jacobsen.
Danmark møder Norge, Holland og Færøerne i Trondheim fra torsdag til søndag.