Herrem: Fra kræftramt til Champions League-debut med barndomsklubben

Alligevel står hun nu klar til at lede barndomsklubben Sola HK i deres debut i Champions League.

"Jeg fik nyheden en fredag, og den næste fredag startede jeg allerede kemobehandlingen. Men ikke i min vildeste fantasi kunne jeg for to og en halv måned siden have forestillet mig at spille en kamp, så det var også en overraskelse for mig," siger Herrem til eurohandball.com.

Hun beskriver de første dage som de sværeste i sit liv. "De fem dage indtil jeg fik alle svarene, var nok de hårdeste, jeg nogensinde har været igennem. Man tænker automatisk det værste, fordi man ikke ved noget. Mentalt var det en utrolig svær tid."

Da diagnosen stod klart, skiftede hun fokus til det praktiske. Med 11 store titler i bagagen ved Herrem, hvad der kræves for at nå et mål. Nu handlede det om at fastholde hverdagen. "Jeg vil bare fokusere på mit normale liv – min familie, mine venner, håndbold og at være mig selv. Hvis det stjæler for meget af min opmærksomhed, vil mine drenge nok mærke det, og for mig er det vigtigt at være den samme mor, som jeg altid har været."

Også beslutningen om at barbere håret af blev en del af processen. "Det var lidt et chok for min ældste søn på syv år, men nu tænker han ikke over det længere. Nu er det bare: OK, det er mor med kort hår. Derfor besluttede jeg også at vise mig selv uden noget på hovedet. For at vise andre i samme situation, at sådan ser det ud lige nu – men håret vokser ud igen, og det vigtigste er, at alt bliver godt."

I Sola HK’s holdfoto og spillerportræt til sæsonen møder man derfor Herrem med et stort smil og et korthåret hoved – et stærkt billede på både livskraft og kamp. "Jeg overvejede længe, om jeg skulle have paryk på, men min søster sagde: Det her er nu. Det er sådan, det ser ud i denne periode. Og jeg føler, det er et stærkt foto, fordi jeg ved, hvad der foregår."

For Herrem handler det dog ikke kun om håndbold eller sygdom – men også om at sende et vigtigt budskab videre. "Jeg fandt knuden helt tilfældigt, den var kun på størrelse med en ært. Jeg er 38, så jeg er ikke i den aldersgruppe, hvor man forventer det, men mange under 50 får det. Derfor er det så vigtigt at tjekke sig selv. Hvis min historie kan få flere til at gøre det, er det perfekt."

At hun kan vende tilbage på banen så hurtigt, skyldes også mange års fysisk arbejde. "Uanset diagnose eller ej, uanset alder, er det vigtigt at holde kroppen i form. Det er godt for helbredet, og for mig er det samtidig et frirum i hovedet at spille håndbold og være 100 procent mig selv."

Nu gælder det Champions League, hvor Sola for første gang er med. Holdet åbner på udebane mod Podravka og får derefter besøg af Brest i deres egen Åsenhallen – en sjælden chance for international håndbold på hjemmebane.

"Jeg havde aldrig i min vildeste drøm troet, at jeg skulle spille Champions League med Sola. Det var ikke engang en mulighed, da jeg kom tilbage. Men nu er det en drøm, der går i opfyldelse, fordi det er her, jeg er vokset op og har brugt hele min barndom på håndbold."

Selv ved hun, at opgaven bliver svær, men hun ser også muligheder: "Jeg håber, vi kan overraske i nogle kampe. Min rolle bliver mest at få skuldrene ned på de andre og minde dem om at nyde det. Det er første gang for mange af dem, men vi skal bare have det sjovt – for det er sjovt."