LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Hyldest til Katrine Lunde: Hun er enestående

Katrine Lunde sluttede sin landsholdskarriere med VM-guld, og den tidligere danske landsholdskeeper Karin Mortensen kalder den norske målmands præstationer for enestående.

Katrine Lunde satte søndag aften punktum for en enestående landsholdskarriere, da hun sluttede af med VM-guld i Rotterdam. Efter 23 år i den norske landsholdstrøje stoppede målmandslegenden på allerøverste hylde med en finalesejr på 23-20 over Tyskland.

Præstationen vækker stor beundring hos den tidligere danske landsholdskeeper Karin Mortensen, der ikke lægger skjul på sin respekt for den norske stjerne.

"Hun er på den øverste hylde, hvis hun ikke er verdens bedste. Jeg har svært ved at se, hvem der skulle komme op på siden af hende. Vi har selvfølgelig haft mange i Danmark, og Cecilie Leganger kommer også tæt på," siger Karin Mortensen til Ekstra Bladet.

Ifølge Mortensen er det ikke blot Lundes meritter, men også hendes konstante niveau over mere end to årtier, der gør karrieren helt særlig.

"Det er enestående det, hun har præsteret. At kunne holde sig på det niveau i så mange år, og så slutte af med et VM-guld, det er meget få forundt," lyder det videre fra den tidligere landsholdsspiller.

Katrine Lunde har gennem sin karriere vundet alt, hvad der er værd at vinde med Norge og sine klubhold, og søndagens finale blev dermed den sidste optræden i nationaldragten for en af sportens største profiler.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder