Ikast-teaser: Gør norsk stjerne comeback mod fransk storhold?
Stine Skogrand har været ude med en knæskade siden maj måned.
I maj kom Stine Skogrand galt afsted i en ligakamp mod SønderjyskE – netop som sæsonen gik ind i sin afgørende fase.
Undersøgelser viste et sprunget bageste korsbånd, og dengang kunne klubben ikke sætte en dato på, hvornår den norske profil ville være tilbage på banen.
Nu kan et comeback dog være tæt på. Forud for torsdagens testkamp mod franske Brest Bretagne Handball teaser Ikast Håndbold nemlig på Facebook:
“Det kunne godt lugte lidt af et comeback i dagens træningskamp mod franske Brest” – med et billede af Stine Skogrand i centrum.
Om comebacket bliver en realitet, må vise sig, når kampen fløjtes i gang kl. 18.00 i Ikast – med gratis entré til alle.