LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ingen kan erstatte skadet dansk stjernespiller

Landstræner Helle Thomsen står over for sin første store opgave som dansk landstræner – og hun må gøre det uden en af holdets største profiler.

Europamester.dk, Sparekassen Kronjylland i Odense

Mie Højlund er ude med en skade, og det har sat sine spor i forberedelserne.

"Jeg synes, det var rigtig, rigtig ærgerligt – først og fremmest for Mie, men også for Odense og for os. Mie har spillet rigtig godt, når vi har trænet og spillet med landsholdet, og hun har noget x-factor, som er svær at erstatte. Så man synes mest af alt, det er synd for Mie," siger Thomsen.

Højlunds betydning for spillet har været markant, og ifølge landstræneren findes der ingen naturlig afløser.

"Nej, det kan man ikke. Der er ingen, der kan erstatte Mie én til én. Og det er også en af grundene til, at vi kun har udtaget 16 spillere nu. Nogle gange kan man ikke bare lave en direkte udskiftning, fordi den, der er skadet, har nogle unikke kvaliteter. Der er ingen, der kan erstatte Mie Højlund," siger hun.

Sammen med Helena Elver har Mie Højlund udgjort en af de mest samspillende duoer på det danske hold, og det efterlader et tomrum i bagkæden.

"Vi har mange andre dygtige spillere, men det samspil, Mie og Helena havde, finder man ikke bare lige. Det er der, hvor Mie også havde noget x-factor. Så må vi spille på nogle andre ting. Der er mange gode spillere i truppen, så vi må se, hvordan det sætter sig, når vi kommer i gang," siger Helle Thomsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder