Uenighed bag bruddet: Fransk tophold må tage afsked med trænerteamet
Raphaëlle Tervel og assistent Sandrine Mariot stopper i Brest ét år før end kontraktens oprindelige udløb.
Den franske Champions League-klub, Brest Bretagne Handball, kan torsdag meddele, at cheftræner Raphaëlle Tervel og assistent Sandrine Mariot stopper ved sæsonens afslutning – et år før deres kontrakt udløber.
Ifølge BBH’s præsident, Gérard Le Saint, er beslutningen truffet i fællesskab og skyldes en grundlæggende uenighed om klubbens sportslige projekt. Han udtaler i en pressemeddelse:
“Som følge af en uenighed om det sportslige projekt har BBH’s ledelse og den tekniske stab, Raphaëlle Tervel og Sandrine Mariot, i fællesskab besluttet at afslutte samarbejdet ved udgangen af denne sæson.”.
Meldingen kommer desuden i en periode, hvor klubbens absolut største stjerne Anna Vyakhiereva rygtes til Danmark og Odense Håndbold.