LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Klasse for sig: Odense i total opløsning mod suverænt Team Esbjerg-hold i pokalfinalen

Er du rundtosset for en omgang Odense Håndbold fik i Team Esbjerg-rutsjebanen. Den kommer til at gøre rigtig, rigtig, rigtig ondt - de nu tidligere forsvarende pokalmestre blev ydmyget, klædt af og tilintetgjort i 32-21-nederlaget i pokalfinalen

BLUE WATER DOKKEN, ESBJERG (EUROPAMESTER.DK): Dokken er på den anden ende: De godt og vel 3000 indlemmede tilskuere hylder sine heltinder, vestjyske Esbjerg-heltinder, der lige nu kan kalde sig fortjente pokalvinder efter en magtdemonstration.

Odense lignede ikke et hold, der synes, det var særlig sjovt at være til stede på noget tidspunkt under den 60 minutter lange pokalfinale, der må have føltes som 60 timer for fynboerne …

1-1 efter den første håndfuld minutter fortalte historien om to relativt rystede pokalfinalister, der lige skulle mærke banen og stemningen an og lige bruge de første par forsøg på at få skudt nettet bag målene tyndslidte.

Det var ikke til at se, at både Odense og Team Esbjerg render rundt med nogle af håndboldsportens allerbedste skarpskytter lige i øjeblikket … Der blev brændt lige lovligt til den gode side, og især Odenses Lois Abbingh var fuldstændig fra den, og man kunne sidde oprigtigt og være i tvivl, om hun overhovedet var til stede i Blue Water Dokken.

Til den anden side var Henny Reistad heller ikke lige så skarp, som hun i semifinalen var mod København med sine 11 scoringer og otte assists.

Dokken var på kogepunktet og dannede den perfekte ramme om kvindeligaens nummer 1 og 2: Keeperne Rikke Poulsen og Althea Reinhardt gjorde i hvert fald sit og mere til for at afvise de mange stjerners forsøg såvel fra distancen som på straffekast, frie skud indover og så videre. 10 redninger fra hver i første halvleg vidnede om høj, høj kvalitet og klasse.

Odense skulle næsten kæmpe i 10 minutter for at lave målscoren om fra seks til syv midtvejs i første halvleg, hvor Rikke Poulsen, der er i karrierens efterår, virkelig også spillede på alle tangenter med følelserne helt ude på tøjet

Hjemmeholdet kom hurtigt fra start og tog teten, lige så snart det kunne lade sig gøre: 3-1, 4-2 og 9-6. Det kan godt være, at Lois Abbingh og Mie Højlund skuffede, men det gjorde Esbjergs effektivitet også - de kunne altså også lave fejl og brænde på en endnu skarpere Althea Reinhardt, som flere gange holdt kunstigt liv i sine holdkammerater, der virkede til at være svære at hive op.

Team Esbjerg kunne sagtens have skudt sig i front med mere end de plus fire, som Beyza Türkoglu gjorde efter 21 minutter: Men Jesper Jensens tropper lukrerede ikke helt på de mange redninger, som Poulsen fandt frem.

Henny Reistad fik taget til at lette i Dokken, da hun fintede Kamilla Larsen til pause fem sekunder før tid og Althea Reinhardt lige så og tyrede Esbjerg til front 12-9.

Anden halvleg blev en ren opvisning for Team Esbjerg, der fuldstændig tilintetgjorde og krøllede Odense sønder sammen. Rikke Poulsen og Co. viste absolut ingen nåde eller gæstfrihed og sablede simpelthen Odense over - Lois Abbingh fandt aldrig guldopskriften, Mie Højlund bød ind med sin første scoring efter 55 minutter og Althea Reinhardt blev pillet ud efter godt og vel 10 minutter af anden halvleg uden at have rørt en bold.

Guldfesten startede allerede i minut 54, da Estavana Polman kunne se frem til sine første pokalminutter i denne weekend, og det er noget, som tilskuerne i Esbjerg kan lide at se: Og da hun også endte som målscorer, så ville jublen ingen ende tage.

Sejren løb samlet op i 32-21, hvilket er en tangering af den største pokalsejr nogensinde, som Team Esbjerg selv sørgede for i 2017, da København ligeledes blev smasket med 11 mål i pokalfinalen dengang.

Pokalfighter blev Rikke Poulsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder