LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Kommentar: Helle Thomsen se her, vi har fundet video af Japan til jer fra weekenden!

Helle Thomsen og landsholdet beklager sig over, at de ikke har video på det japanske kvindelandshold - men Japan har lige deltaget i en 3-nationers turnering i Frankrig.

Forberedelse er en stor del af moderne professionel håndbold - og tit bliver videoklip af de hyppigste spilsystemer af modstanderne fremvist på taktikmøder inden kampene, hvor spillerne får skarpe instrukser i hvordan man skal gribe modstanderholdet an. Til VM er der deltagelse af ikke-europæiske lande, med andre spillestile end den klassisk europæiske - og det kan være en stor udfordring, hvis man ikke er klar. Danmark møder i gruppespillet Japan, og japanerne har faktisk drillet danskerne så sent som for 2 år siden, hvor de slog de rødhvide 27-26 i mellemrunden. 

Især Thuringers Natsuki Aizawa voldte danskerne stor besvær, og gjorde også så sent som i foråret i European League finalen mod Ikast, og havde en stor aktie i at besejre dem noget overraskende. I tillæg har norsk-japanske Sakura Hauge fra Molde en tendens til at stå fint til slutrunder. Danskerne mødte også Japanerne sidste år i forbindelse med OL-forberedelserne, hvor de dog blev sendt hjem med store nederlag.  Men nu har danske Morten Soubak altså taget over, og det er spændende hvad han har i ærmet. Nye trænere, betyder tit forandring - se bare hvad Helle Thomsen har gjort på kort tid, hvor Danmark nu er blevet flittige målscorer! Men de forandringer skal man jo forberede sig imod - men hvordan opstøver danskerne videomateriale, hvis de føler de mangler, det som ikke er mere end et år gammelt… 

Her kommer Europamesters tip: Japanerne deltog i en træningsturnering i weekenden og spillede mod Frankrig og Angola. Franskmændene smadrede Japan med 39-22 - imod Angola så japanerne bedre ud, her vandt de efter en tæt kamp 29-28.

Begge kampe kan ses på replay, altså som genudsendelse, på Handballtv.fr - et abonnoment koster 4 euro pr. måned! 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder