Da Landin og Løverne var på toppen af Europa
Da EHF forleden dag mindede om Løvernes sejr med ordene "When the 🦁 last ruled the EHF Cup", fulgte en opstilling, der nærmest lignede noget fra en håndboldens version af The Avengers. I målet? Niklas Landin. På bænken? Gudmundur Gudmundsson. Og over hele banen navne, der satte dagsordenen i europæisk klubhåndbold.
Landin i buret og Schmid som arkitekt
Det var ikke kun fordi, de vandt, at Rhein-Neckar Löwen dengang blev et hold, man talte om med respekt. Det var måden, de gjorde det på. Niklas Landin stod allerede dengang som en af verdens bedste målmænd – og fik det blot bekræftet med en afgørende rolle i finalerne.
Foran ham styrede Andy Schmid kampen med den intelligens og elegance, der senere ville gøre ham til en Bundesliga-legende. Ved siden af ham skød Kim Ekdahl Du Rietz huller i modstandernes forsvar, mens Alexander Petersson leverede sit karakteristiske kraftfulde spil fra højre back.
Gensheimer og Groetzki på fløjene
Fløjspillet stod til gengæld i tyskernes tegn. Uwe Gensheimer var den store offensive profil, som kombinerede teknik med mål i alle afskygninger. På den modsatte side løb Patrick Groetzki lynhurtigt kontraerne i mål og markerede sig som en af de bedste højre fløje i sin generation.
Guardiola og Roggisch i murværket
Baglæns var der lagt cement. Gedion Guardiola og Oliver Roggisch dannede en forsvarsmur, som få kunne trænge igennem. Fysik, attitude og evnen til at time nærkampssituationen gjorde dem uundværlige.
Trænerforbindelsen til Danmark
Og så var der Gudmundur Gudmundsson. Islandske Gudmundsson, som senere stod i spidsen for det danske landshold og førte det til OL-guld, havde i 2013 sat sit taktiske præg på Löwen. EHF fik fejlagtigt nævnt Tomas Svensson som cheftræner - han var “kun” med som assistent- og målmandstræner.