LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Nordisk tilgang i rumænsk klub: Ny cheftræner ikke helt tilfreds

Den rumænske cheftræner Florentin Pera mener, at truppen kunne have trængt til endnu flere forstærkninger.

Den rumænske ligaklub SCM Râmnicu Vâlcea har oprustet markant frem mod den nye sæson – blandt andet med flere nordiske profiler. 

Tre danskere er kommet til: stregspilleren Maria Lykkegaard, højre back Alberte Kielstrup og playmaker Amalie Wulff. Derudover er nordmændene Karoline Lund, som tidligere har spillet i København Håndbold, Tuva Høve og Eli Skogstrand nye i den rumænske klub

Alligevel understreger cheftræner Florentin Pera, at han gerne havde set endnu flere forstærkninger.

“Vi har mange nye spillere, og det kræver tid at opbygge et homogent hold. Jeg tror på, at vi kan forme en konkurrencedygtig enhed.”

“Jeg ville gerne have suppleret truppen yderligere, men det er for sent nu. Vi vil bygge et hold, der giver 100 % i hver kamp – uanset modstanderen. Vores hovedmål er at kvalificere os til europæiske turneringer,” udtaler Pera til det rumænske medie GSP.

Vâlcea sluttede sidste sæson som nummer otte.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder