Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Landstrænere roser dommerniveau under OL

Ved OL er verdens bedste dommerpar udtaget til at dømme både kvinde- og herreturneringen.

Der har ved tidligere kvindeslutrunder været indført et ligestillingsinitiativ, som har medført, at der udelukkende har været udtaget kvindelige dommerpar til disse slutrunder. Dette har af mange mødt stor kritik, da det har medført et lavere præstationsniveau i nogle kampe. 

Derfor sætter den hollandske landstræner, Per Johansson, stor pris på, at det er den absolutte verdenstop, der dømmer OL-slutrunden i Paris: 

“Endelig! Jeg er så glad for, at de bedste er her. Vi ønsker ikke at være et laboratorium for eksperimenter, som vi har været i fem-seks år. Det handler om respekt for pigerne og os, der arbejder på kvindesiden. Vi træner som idioter og har møder og sammenkomster og det hele. Så vil vi også have de bedste dommere. Det handler ikke om, hvorvidt mænd eller kvinder dømmer. Nogle af de bedste par i verden er kvinder. Vi vil have det bedste. Det er logisk, og det burde juryen forstå,” udtaler Johansson til mediet Handball Planet. 

Den svenske landstræner, Tomas Axnér, stemmer i, og han udtaler bl.a. til Handball Planet, at dommerniveauet ved OL har været højt og uden særlig mange fejl. 

Om dommerniveauet fortsat kan leve op til de to træneres forventninger i kvartfinalerne, må tiden vise. 
Holland møder Danmark onsdag kl. 9.30, mens Sverige møder Ungarn kl. 17.30. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER