LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Wildcards til ikke-europæiske hold splitter vandene – Aalborg afventer

Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen opfordrer til ro og afventer flere detaljer, efter at EHF har åbnet for wildcards til ikke-europæiske hold i Champions League.

Aalborg Håndbold forholder sig afventende til EHF’s planer om at åbne Champions League for ikke-europæiske hold via wildcards. Klubben maner til besindighed, indtil detaljerne bag beslutningen ligger fast.

Det Europæiske Håndboldforbund har åbnet for muligheden for, at der fremover kan tildeles wildcards til ikke-europæiske klubber i Champions League. En melding, der har skabt debat, men hos Aalborg Håndbold ønsker man ikke at konkludere for hurtigt.

Administrerende direktør Jan Larsen anerkender, at der umiddelbart kan være udfordringer forbundet med at give en plads til et ikke-europæisk hold på bekostning af en europæisk klub.

"Det synes jeg da umiddelbart, at det er. Men hvis det omvendt er noget, der kan gavne håndboldsporten, så kommer det an på, hvilken case det er," siger Jan Larsen til DR Sporten.

Han understreger samtidig, at det er for tidligt at afvise modellen, før rammerne er kendt.

"Jeg synes, vi skal passe på med at skyde det hele ned, før vi kender præmissen," lyder det fra Aalborg-direktøren.

EHF’s udmelding er en del af overvejelserne om et nyt Champions League-format, hvor wildcards kan få større betydning fremover, og diskussionen om turneringens sportslige og kommercielle retning ventes derfor at fortsætte.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder