Mallorca-optakt for Casper U. Mortensen: Skal nu stoppe målmonster
Mortensen og resten af HSV-truppen har nemlig brugt optakten til kampen på at koble helt af på Mallorca, hvor holdet i sidste uge tog to afslappende dage sammen med trænerstaben. Det skriver tyske Bild.
Mallorca-turen skulle ifølge klubben sikre mental friskhed og energi inden mødet med den næsten to meter høje Grgic, som også i det omvendte opgør terroriserede HSV med ni scoringer – heraf det afgørende mål på straffekast efter tid til slutresultatet 32-31.
HSV-træner Torsten Jansen erkender opgavens størrelse mod Grgic og siger til Bild:
"Eisenach er ikke kun Marko Grgic, men han afgør selvfølgelig meget og scorer mange mål. Sammen med Simone Mengon er han ekstremt eksplosiv."
Han håber samtidig, at den korte Mallorca-tur kan være med til at give holdet, anført af Mortensen, de nødvendige kræfter og overskud til at tage revanche foran de over 3.200 tilskuere i Hamburg.
Kampen spilles onsdag klokken 19.00.