Scoringsprocent på 84 % gør Odense-profil til Champions Leagues skarpeste
Odense Håndbolds offensiv har været flyvende i denne sæson, ikke mindst takket være Maren Nyland Aardahl. Den norske stregspiller har nemlig fastholdt en imponerende scoringsrate på 84,2 % – den højeste træfsikkerhed blandt samtlige 82 spillere med mindst 50 forsøg i EHF Champions League. Sådan skriver EHF på deres X konto.
Aardahls næsten fejlfri effektivitet er en hovedårsag til, at Odense råder over turneringens skarpeste angreb: Holdet laver 28,3 mål pr. 50 boldbesiddelser og omsætter hele 65 % af skuddene til mål. Selv uden straffekast topper de statistikken med 64,1 % – i høj grad på grund af Aardahl.
Bag det sprudlende angreb gemmer sig dog defensive udfordringer. Odense er kun nummer 10 med 25,0 indkasserede mål pr. 50 boldbesiddelser, selv om de er bedst i turneringen til at forhindre returløbsmål efter missede skud.