Medie: Simon Hald vender retur til Aalborg Håndbold
Dansk landsholdsspiller vender hjem.
Nordjyske erfarer, at den danske landsholdsspiller Simon Hald vender tilbage til Aalborg Håndbold fra sommer 2023.
Den 27-årige stregspiller spiller til daglig i den tyske storklub SG Flensburg-Handewitt, hvor han blev en del af holdkortet i sommeren 2018.
Han skiftede til den nordtyske klub netop fra Aalborg Håndbold, hvor han startede sin seniorkarriere i 2013. Den 203 centimeter høje landsholdsspiller var her med til at vinde det danske mesterskab i både 2013 og igen i 2017.
Ifølge Nordjyskes kilder har Simon Hald skrevet under på en 5-årig aftale med den nordjyske klub.
I SG Flensburg-Handewitt står Simon Hald i indeværende sæson noteret for 25 mål ligamål i de 16 kampe, som han har deltaget i.
Læs meget mere om Simon Hald HER