Morten Soubak henter endnu en landsholdsspiller
Som bekendt har den danske træner Morten Soubak fået nyt arbejde fra den kommende sæson.
56-årige Morten Soubak skal være klubtræner i den rumænske klub Dunărea Brăila, som i øjeblikket indtager sjettepladsen i den bedste rumænske række.
Læs mere her: Morten Soubak har fået nyt job
Morten Soubak, som var brasiliansk landstræner fra 2009 til 2017, har allerede hentet flere brasilianske landsholdsspillere til klubben.
Spillere som Mayssa Pessoa, Ana Paula Rodrigues og Odense-fløjen, Jessica Quintion, er allerede præsenteret i klubben og nu er det offentliggjort, at den brasilianske landsholdsback Samara da Silva Vieira ligeledes skifter til klubben i den kommende sæson.