Norge klar til EM: 8 spillere fra Kvindeligaen udtaget
EM 2024 bliver den sidste turnering for det norske kvindelandshold med Thorir Hergeirsson som landstræner.
Tirsdag udtog den 60-årige træner truppen, der skal repræsentere Norge ved EM, som afholdes i Østrig, Ungarn og Schweiz fra den 28. november til den 15. december.
"Dette er en solid og stærk trup. Den indeholder en god blanding af meget erfaring og rutine, samtidig med at vi også har nogle debutanter til mesterskabet," siger landstræneren i en pressemeddelse fra forbundet.
Ugen før EM vil truppen få en solid optakt gennem Golden League-turneringen i Danmark, hvor modstanderne er Danmark, Holland og Rumænien.
"Både Danmark og Holland er medaljekandidater i EM. Disse kampe giver os en god indikation af, hvor vi står." tilføjer Hergeirsson.
Norges trup til EHF EURO 2024:
Målvogtere:
- 12 Silje Solberg-Østhassel, Våg Håndball Elite
- 16 Katrine Lunde, Våg Håndball Elite
- 40 Eli Marie Raasok, Storhamar Elite
Udespillere:
- 6 Maren Aardahl, Odense HC
- 13 Kari Brattset Dale, Györi Audi ETO
- 46 Ane Cecilie Høgseth, Storhamar Elite
- 23 Camilla Herrem, Sola HK
- 24 Sanna Solberg-Isaksen, Team Esbjerg
- 26 Emilie Margrethe Hovden, Györi Audi ETO
- 20 Marit Røsberg Jacobsen, Team Esbjerg
- 07 Stine Ruscetta Skogrand, Ikast Håndbold
- 21 Ingvild Bakkerud, Ikast Håndbold
- 34 Live Rushfeldt Deila, Team Esbjerg
- 14 Kristine Breistøl, Györi Audi ETO
- 25 Henny Ella Reistad, Team Esbjerg
- 33 Thale Rushfeldt Deila, Odense HC
- 05 Anniken Obaidli, Storhamar Elite
22 Kristina Sirum Novak, Brest Bretagne Handball *
30 Maja Furu Sæteren, Larvik HK *
*Deltager i Golden League i Danmark 18.-25. november.