Norsk fløjspiller med stor respekt for Danmark
Det norske kvindelandshold går i aften ind i deres 13. EM-finale i turneringens historie.
I den østrigske hovedstad byder Thorir Heirgeirssons tropper Danmark op til dans i Wiener Stadthalle og selvom nordmændene er favoritter til at vinde endnu en guldmedalje, så har de stor respekt for det danske hold.
”Det er et stærkt hold. Virkelig stærk. Vi har spillet mod dem mange gange, og vi kender dem så godt, og de kender også os rigtig godt, så jeg tror selvfølgelig, det bliver en hård kamp. Det er en finale, og vi mangler bare at se, hvilket hold der har dagen. Det bliver meget hårdt”, siger den norske fløjspiller Emilie Hovden til EHF.
Om Danmark kan bryde forbandelsen mod nordmændene og hente deres første guldmedalje i 20 år, finder vi ud af i aften klokken 18.00.