Pas på: - Jesper Jensen tager røven på dig, hvis du snorksover, smiler tidligere landsholdskammerat
Som spilstyrer, leder og strateg var Jesper Jensen en gudsbenådet håndboldstjerne. De mange kvaliteter han beherskede inde på banen, har han på alle tænkelige måder succesfuldt taget med sin under skudarmen og tyret direkte ind på kvindelandsholdet, vurderer ekspert Lars Rasmussen.
Snu som en ræv og fræk som en slagterhund. Og bare et fandens godt menneske.
Ja, superlativerne står i kø for at komme ud af Lars Rasmussens mund, og vil faktisk ingen ende tage, når han tænker tilbage på sin tid sammen med Jesper Jensen, da de begge tørnede ud i rødt og hvidt og blandt andet begge vandt dansk herrehåndbolds første guldmedalje nogensinde ved EM i 2008.
I mange år ledte og fordelte han slagets gang ikke på hjemme i Skjern men også på herrelandsholdet, og spørger man tidligere landsholdsfløj ”Lille Lars”, så er han da også ovenud lykkelig for, at han primært var med og ikke mod Hr. Jensen.
Tog man sig den ulejlighed at blunde bare et halvt sekund ude på forsvarsfløjen, så var én ting i hvert fald helt sikker: Så skulle Jesper Jensen nok få øje på det.
- Jesper var alt for klog og havde næsten altid ret i det, han sagde. Næsten. Indimellem kunne vi godt stå og snorke lidt i forsvaret, når vi øvede 6-mod-6, og det var så frustrerende, fordi Jesper lurede vores snorken med det samme. Pludselig fandt han på et eller andet, så man lignede verdens største idiot, der stod og kogte i forsvaret, griner Lars Rasmussen til Europamester.dk.
- Han havde altid de her små 2-2-aftaler parat til at fange os på det forkerte ben. Vi lærte i hvert fald ret hurtigt, at vi ikke kunne slappe af i fem sekunder, så gør han dig til grin.
Lige så god han var inde på banen, lige så god var han udenfor. Ganske enkelt.
- Altid en god holdkammerat. Yderst behagelig og fantastisk. Han var rolig, men han var der også for at spille minutter på landsholdet. Men han fyldte aldrig for meget. Han indordnede sig. Jeg har både spillet med ham på Y-, U- og A-landsholdene, og han har altid været yderst respekteret i truppen for sine lederegenskaber og menneskelige væremåde.
- Jesper er et godt og afbalanceret menneske, der har styr på sit liv. Han ved, hvad han vil, og det smitter af. Han er ekstrem god til at snakke med sine spillere, og tingene skal først og fremmest køre udenfor banen, før de fungerer inde på banen, uddyber han.
Roen og erfaringerne fra de mange landsholdsminutter ser Lars Rasmussen tydeligt skinne soleklart igennem i jobbet som kvindelandstræner.
Blandt andet i de ultrakorte timeouts, hvor der justeret og rokeret på selv de mindste detaljer, der indtil videre har fået tingene til at gå op i en højere enhed med 13 vundne A-landskampe i træk.
- Som leder og træner er man nødt til at gå forrest og få sit hold til at følges ad og bakke hinanden op. Som træner skal man være loyal og ville dø for sine spillere. Når den indstilling er lykkes med at blive gennemgående på et hold, så bliver ens egen succes alles succes.
- Det er netop tilfældet på kvindelandsholdet lige nu og i den grad også Team Esbjerg. Dér har Jesper en ekstrabonusgave i sin menneskelige egenskaber og den måde, han omgås sine spillere. Han skaber stor respekt om sig, men ikke fordi han er en hård træner.
- Han kan godt åbne munden, men spillerne ser ham som et menneske, og han behandler sine spillere som mennesker. Det er det allervigtigste, slutter Lars Rasmussen.
Jesper Jensens tropper formåede ikke at spille sig forbi de franske olympiske mestre i en ellers tæt og nervepirrende VM-semifinale, der sluttede 22-23.
Læs alt om kampen lige her:
Læs også: Karakterbog: Mesterligt Sandra Toft-indhop var ikke nok mod den franske overmagt
Læs også: - Vi kan ikke være stolte over en skid endnu mener dansk profil
Læs også: Dansk profil føler sig uretfærdigt behandlet: - Dommerne dømte til Frankrigs side
Læs også: Sandra Toft i chok over dansk nedsmeltning: - Hvordan kunne vi smide det over styr?
Læs også: Althea Reinhardt tyret i gulvbrædderne: - Jeg skulle lige ud og trække vejret
Læs også: Det her spørgsmål fik Louise Burgaard til at bryde helt sammen efter kampen