Polman gør comeback på landsholdet - men hvorfor blev hun fravalgt?
For nylig blev Estavana Polman så igen udtaget til den kommende landsholdssamling og det har skabt endnu mere undren og debat. For hvad fik Henrik Signell ud af at skabe drama før slutrunden i december, for efterfølgende at udtage hende igen? Var der andre grunde til fravalget end at han blot ville satse på de unge kræfter? Eller erkender han bare at han tog fejl?
Hollandske Sportnieuws.nl har skabt en podcast, hvor den hollandske sportsverden debatteres. I det seneste afsnit er det netop Estavana Polman-sagaen, der er temaet.
"Han ønskede at spille EM med yngre talenter, give dem flere minutter på banen og lade dem få erfaring," siger Ellen Hoog i podcasten og Naomi van As stiller spørgsmålstegn ved beslutningen:
"At udelade en erfaren spiller før EM er en stor risiko. De præsterede heller ikke godt der. Ville det ikke have været bedre at tage Polman med til EM og så i de kommende kampe satse på de unge talenter?"
Her henvise Van As også til, at fravalget af både Estavana Polman og Laura van der Heijden, der dog kom med i truppen alligevel, skabte en del splittelse i truppen op mod slutrunden. Meget mere splittelse end hvad godt er, når et hold står over for en EM-slutrunde - og netop derfor diskuterer de to værter i podcasten, om der alligevel kan have været en anden grund til fravalget af Polman. Faktum er ihvertfald, at Polman er tilbage i varmen og at alle vi andre formentlig aldrig finder ud af, hvad den rigtige årsag til fravalget var.