LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Spiller med over 100 Bundesliga-kampe skiter til 2. divisionsklub

Køge Håndbold Elite har hentet den rutinerede tyske målmand Jonas Maier til resten af sæsonen og styrker dermed truppen markant i kampen for oprykning.

Køge Håndbold Elite har styrket truppen markant frem mod forårssæsonen med tilgangen af den rutinerede tyske målmand Jonas Maier. Den 31-årige keeper er hentet til klubben for resten af sæsonen og skal være med i jagten på oprykning.

Maier kommer til Køge Håndbold Elite med et særdeles solidt CV. Han har spillet 27 ungdomslandskampe for Tyskland og har mere end 130 optrædener i den tyske Bundesliga, ligesom han også har optrådt flittigt i 2. Bundesliga. Tidligt i karrieren var han en del af et mesterskabsvindende hold i Schweiz, og de seneste sæsoner har han spillet på Island, inden turen nu går til Danmark.

Direktør Jacob Hvid ser tilgangen som et vigtigt skridt for klubben og peger på, at konkurrencen på målmandsposten bliver skærpet yderligere.

“Vi er stolte over, at det er lykkedes at få enderne til at mødes, og at Jonas Maier trækker i Køge-trøjen resten af sæsonen. Med Jonas Maier får vi en ekstra dimension – ikke bare i målmandsteamet, men i hele vores setup. Han kommer med international erfaring og har konkurreret på et niveau, som vi ikke har set før i Køge Håndbold,” siger Jacob Hvid.

I forvejen råder Køge over Morten Marvig og Bastian Schou, der begge har leveret stabile præstationer i efteråret. Med Maier i truppen mener klubben, at niveauet i hverdagen løftes yderligere – både til træning og i kamp.

Hovedpersonen selv ser frem til udfordringen og har haft et positivt førstehåndsindtryk af projektet i Køge.

“Køge Håndbold giver mig en utrolig spændende ny udfordring. De åbne og meget respektfulde samtaler med ledelsen gav mig straks en fornemmelse af, at der er ved at opstå noget helt særligt her. Det gør, at min motivation er endnu større for at bidrage til, at vi sammen når vores fælles mål i klubben – oprykning,” siger Jonas Maier, der skal spille i trøje nummer 12.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder