Skjern-træner: Mangler stadig at sætte en hel god kamp sammen
Madsen pegede især på den svingende defensiv i kampens afslutning som en afgørende faktor for resultatet:
”Størstedelen af kampen var de første 45 minutter rigtig fine. Men når man så tror, man har vundet en håndboldkamp og begynder at køre ned i tempo, kan det godt koste dyrt, især når vi også laver fejl i indgrebet, der giver modstanderen kontrascoringer,” forklarede han .
”Defensivt i de sidste fem minutter levede vi ikke op til det niveau, vi ønsker, og der manglede også den nødvendige støtte til Christian i målet. Det var ærgerligt.”
Men udfordringerne ligger ikke kun i forsvaret:
”Det handler lige så meget om offensiven. Vi spiller nogle rigtig fine ting, men vi laver også alt for mange fejl. Sidste sæson var kendetegnet ved, at vi havde en lav fejlkvote, og det er noget, der vinder rigtig mange kampe. I denne kamp har vi over 10 tekniske fejl, og det er for højt,” lød det fra Madsen.
Med tre testkampe færdigspillet og et vigtigt pokalopgør og Super Cup på vej, vurderer han holdets samlede udvikling:
”Generelt står vi godt. Defensivt er vi blevet bedre, og vi har set gode øjeblikke, som for eksempel i anden halvleg mod Tønder, hvor vi dækker rigtig fint op. Kontrafasen ser også god ud, og der er mange fine enkeltpræstationer.”
”Men vi mangler stadig at få sat det hele sammen over en hel kamp.”